I skiftet fra powerpop-punk i The Jam til blåøjet synth-soul i The Style Council havde Paul Weller allerede vist sig som en kamæleon, da han for 20 år siden trådte ud af bandsammenhænge og fortsatte sine uforudsigelige musikalske eventyr ud i soul, jazz og rock på egen hånd. Det har givet en uhørt ophøjet status i hjemlandet England, hvor Weller både er kilden til britpoppens udspring og den vrantne avantgardist, der nægter at lægge sig for hitlistens fødder.
En rodet omgang
Har man det også sådan med Weller, hører hans 11. album sikkert til på den særlige hylde for Paul Wellers genialiteter.
For mig er det blevet for rodet denne gang, hvor Weller i sin gennemskrivning af musikhistorien er nået til krautrock med motorikken på ’Green’, Kraftwerk med titlen ’Kling I Klang’ og jamaicansk dub i den trippende afslutning af ’Study In Blue’.
Det domineres stadig af den engelske rocktradition fra The Kinks og frem – tilsat et solidt tilskud af soul.




























