I det britiske musiklandskab har mystik ofte været en smutvej til en plads forrest i køen i de hyperopmærksomme medier. Seneste eksempel på hemmelighedens tiltrækningskraft hedder Jungle.
Jungle: Jungle
I dag ved vi, at det er to venner fra det vestlige London, men med anonymitet og et navn, der forsvinder i Googles søgealgoritme, har de allerede skabt rigelig med hype om sig selv.
Nu skal de så leve op til forventningerne med et helt album, og musikalsk leverer de varen med smidig og tilbagelænet neo-disco.
Engelsk enspænder vender r'n'b på vrangenJungle har fundet en delikat balance mellem Bee Gees’ falsetter og souldampende velour-funk, der ikke har glemt sine rødder i Londons rastløse klubkultur.
Der er for meget af den lækre belysning i lyden, og man kan savne discoens begærlige dunk, men ’Jungle’ kan godt give en tarvelig mandag aften noget af suset fra natklubbernes dyb.
fortsæt med at læse




























