En pervers, selvudnævnt antikrist, der har yndet at spytte på sit publikum og simulere sadistisk sex på scenen. En begavet samfundskritiker, der gennem sine provokerende tekster, elegant fængende musik og grænseoverskridende opførsel har udsat sig selv for had, kritik og censur. Meget har man altid kunnet sige om Marilyn Manson, men kedelig har aldrig været et af udsagnene. På det sjette udspil med Marilyn Manson, der som bekendt er lig med både gruppen af samme navn og sanger-sangskriver Brian Warner, sniger kedsomheden sig desværre ind allerede efter den første sang, den ellers både selvironiske og forførende ’If I Was Your Vampire’. Kedelige kærestesorger Åbningsnummeret antyder, at Marilyn Manson har rettet sin skarpe ben mod sit eget, åbenbart blødende hjerte. Den sårede og jaloux sanger tigger i ’Just A Car Crash Away’ om, at en ulykke skal flå ham væk fra hans miserable tilstand.
Andres kærestesorger er ikke altid det mest inspirerende i verden. Selv når det knuste hjerte er placeret hos Marilyn Manson, slår det i en tung og trist takt, der formentlig ikke engang kan ophidse den eller dem, al den forsmåede vrede er rettet imod. Ak, ja, tårevædede kærestebreve skal man ikke offentliggøre. Musikalsk er der desværre heller ikke meget at hente. ’Eat Me Drink Me’ lyder som en genopdyrkning af den gyldne glam-mine, Marilyn Manson med langt større held og overskud udforskede på mesterværket ’Mechanical Animals’.
