Nej, det er ikke noget blivende mesterværk, men det andet album fra Babyshambles er heller ikke det frygtede, usammenhængende og opreklamerede testamente fra britisk rocks enfant terrible, (narko-)Pete Doherty. Faktisk er det forbløffende, at sangeren og bandet trods det tilsyneladende evige ophold i medieorkanens øje har været i stand til at skrive og indspille et så stabilt og charmerende album. Ikke mindst, hvis man skal tage rygterne om indtagelse af kolossale stofmængder alvorligt.
Aldrig lydt bedre
I selskab med den fine producer Stephen Street, der tidligere har arbejdet med blandt andre Blur, går Babyshambles lige til biddet, sangene er spillet ind til melodien og ekstremt iørefaldende. Som sanger har Pete Doherty aldrig lydt bedre, væk er hans mumlen, nu synger han tydeligt og rent, så ordene står klart i det velafbalancerede lydbillede.
Hvis nogen troede, at Pete Doherty havde stor og livstræt poesi at byde på, bliver de klogere. Som han synger allerede i første sang, ’Carry On Up The Morning’: »Given up trying to explain, I’ll just put it in a song instead«. Fair nok.
Leder man forgæves efter forklaringer på for eksempel Dohertys forkærlighed for hårde stoffer, er der til gengæld masser af hentydninger til rusen i sange som hittet ’Delivery’ og ’You Talk’, skrevet i samarbejde med ekskæresten Kate Moss: »I never said I was clever/ I just like getting leathered«.
