Britney Spears er oplært til at være popstjerne, ikke til at være menneske.
Og da slet ikke et voksent et af arten. Derfor er det egentlig ikke overraskende, at hun i en alder af 25 år er langt bedre til at være popsangerinde end til at være sådan noget som kvinde, mor eller bare sig selv. Tager man den mediestorm, Britney Jean Spears fra den kristne flække McComb i delstaten Mississippi er styrtdykket ned igennem som en hættemåge uden udsyn eller indre kompas i det seneste års tid i betragtning, er det alligevel ikke så lidt af et under, at ’Blackout’ er blevet et så relativt homogent album, som tilfældet er. Med hendes baggrund som barnestjernen, der blev USA’s mest opreklamerede og eksponerede jomfru, er det derimod ikke overraskende, at resultatet snarere er kunstigt end kunst.
