Mon opvasken er ved at blive båret ud efter den sidste omgang af den jazzprægede, pæne taffel-pop, nogle af klodens mest talentfulde (og smukke) komponister har serveret for os i de senere år?
Har finanskrisen måske ramt de musikalske michelin-aspiranter og givet dem en hårdere kant? Noget kunne tyde på det, hvis vi skal tage to så fornemme repræsentanter for dessert-popjazzen som amerikanske Norah Jones. Den nærmest urimeligt talentfulde frk. Jones, der i en alder af 30 år har solgt 36 millioner (!) eksemplarer af sine foreløbig blot tre album kloden rundt, har længe antydet, at et stilbrud med hendes succesrige, skønne pianobaserede ballader var på vej.































