Det, der var dårlig smag for tre årtier siden, kan pludseligt lyde fantastisk. De primitive synheziserakkorder fra 70’erne og 80’erne blev i 90’erne genstand for grungens had og for ironiens hån, kun for at vende tilbage i 00’erne som den lyd, unge musikere sigtede efter.
Og her i 10’erne er 80’er-synth stadig fremtidens musik. Når tidsånden pludseligt får os til at høre kvaliteter i det, vi tidligere lærte at foragte, kan fortiden få et skær af fornyelse.
