Forestil dig Los Angeles’ labyrintiske motorvejsnet i fugleperspektiv: Den bagende sol, den slørede storbysilhuet. Med Miguel på førersædet kører vi forbi de hjemløse på Sunset Boulevard, forbi palmer og det enorme lyseblå Scientology-tempel, der til forveksling ligner Disney-slottet, og vi passerer de kæmpestore millionvillaer, hvor berømthederne har forskanset sig.
Det første nummer, ’A Beautiful Exit’ fungerer som de typiske filmintroer i Los Angeles-dvælende film og tv-serier som Drive og ’True Detective’.
Omkvædet »Speeding through all of these red lights, fast life dreaming a beautiful exit – We're gonna die young, we're gonna die young« er den perfekte velkomst til hedonistiske Los Angeles, som er kulissen for ’Wildheart’-albummet.
Kløgtigt producer-valg
Miguel har allieret sig med nogle af tidens mest interessante og kompromisløse producere på sit nye album, og det er virkelig kløgtigt, for hans musik tangerer til tider flødebolle-R&B. Men med hjælp fra blandt andre de to britiske producerbrødre A.K. og Jai Paul, som altid formår at drysse deres lydsignatur med mystik, og med hjælp fra den garvede neosoul-producer Raphael Saadiq, bygger Miguel bro imellem tidens alternative R&B-tendenser og den klassiske babymaking-musik, på en måde der minder om et møde imellem Prince og D’Angelo.
For eksempel på det simple, men karismatiske og fyldige nummer ’Deal’, som er produceret af Jai Paul. Her er der både spor af alternativ R&B, punket finanskrise-disco og 70’er-funk. Det er sammensuriet af forskellige musikalske æraer og genrer, der får albummet til at virke uforudsigeligt og originalt.
Trussetyv synger brilliant pop med frækt smil under røde øjneNummeret ’Deal ’ kredser også om den økonomi, der er imellem mennesker – den kulturelle og den seksuelle økonomi. »Got Clout«, synges der, og clout refererer til indflydelse, der ikke kan købes for penge, det, som vi på dansk kalder ’social kapital’, men som på Miguelsk må hedde seksuel kapital. Og den kapitalform går igen.
På nummeret ’The Valley’ tegner Miguel et sammensat billede af Los Angeles. The Valley er pornoindustriens hovedstad, men ud over at være hjemstavn for uendeligt mange pornofilm-produktioner, er det også der, de store Hollywoodstudier ligger: Warner Brothers, Disney og Universal. Nummeret skaber godt rum til at fortolke på teksterne og lade fantasien få frit løb.
’Hej! Jeg vil have sex’
Netop pladsen til fantasien manglede på de ellers velkomponerede foregående plader ’All I Want Is You’ (2010) og ’Kaleidoscope Dream’ (2012). ’Wildheart’-albummet løfter sig fra overfladen af de melodiske samlejesoundtracks til helt nye højder.
Strofen »I wanna fuck like we're filming in the valley« huser en tvetydighed, en metakameravinkel og et glimt i øjet, og er et godt eksempel på, hvordan Miguel balancerer det indirekte med det råt for usødede. Som i strofen ’I wanna taste your sweat, force my fingers in your mouth / Fuck you like I hate you baby, I wanna sweat you out’.
Selv om Miguel lader sin seksualitet drive ned ad albummets fire svedhyttevægge, er der også musikalske afbræk fra de offensive scoretekster.
R'n'B'ens førsteelsker snublede over sit talentFor eksempel hans ømme og radiovenlige pophit ’Coffee’ og nummeret ’Waves’, som er en ode til de californiske bølger og byder på koklokker og surferstemning. Men for det meste siger teksterne: ’Hej! Jeg vil have sex’ og ’Hej! Sådan har jeg sex’.
For R&B-genren er musikkens kropslige realtalk, her må man sige, hvad man tænker på, også hvis det mest er sex.
Mange lag man kan pille af
Men Miguel formår mere end at ’sexte’ os med løfter om orgasmer. På nummeret ’Face the Sun’ har Miguel besøg af Lenny Kravitz , og guitarlyden på nummeret leder tankerne hen på det alternative californiske band Best Coast, som er kendt for deres skramlede Beach Boys møder Ramones-lyd.
På ’What’s Normal Anyway’ synger Miguel om sin splittede identitet som mexicaner og afroamerikaner og alle de andre identiteter, man kan fare vild i.
’Wildheart’ er et voyeuristisk album, der giver plads til de seksuelle drifter med gardinerne trukket helt fra. Men selv om albummet er letpåklædt, er der dejligt mange lag, man kan pille af, og groovende genregreb man kan udforske. Fra synth-tunge beats og mudret rock til alternative R&B-elementer.
Hiphoppens posterboy leder efter ny mening på forførende syretripAlbummet er overordnet set en trippet amerikansk våd drøm, med plads til musikalske eksperimenter, der ikke stiller sig i vejen for ørehængere og melodisk overskud.
På de fire sidste bonusnumre er solen gået ned, og i stedet er det Los Angeles by night, der viser sine neonskilte i de mørke synthesizerflader og fungerer som en smuk exit.
’Wildheart’ er en 24-timers tour ud i alle afkroge af Los Angeles og Miguels krop.
fortsæt med at læse
