Den etiopiskamerikanske sangerinde Kelela er ude med ep’en ’Hallucinogen’, og titlen passer perfekt til hendes hallucinerende og bevidsthedsudvidende lydunivers.

I videoen til singlen ’The High’ forvandler hun sig til en animeret mangafigur, og æstetikken fra den japanske animé-tegneserie-kultur er da også en stor del af Kelelas musikalske univers, som på ’Gomenasai’, der betyder ’undskyld’ på japansk.

Hele ep’en igennem lyder hun som en cyborg, en indimellem meget menneskelig og følsom robot, der føler på r&b’sk, men græder elektrisk producerede tårer. Der er ledninger og tråde, der strækker sig som nervebaner igennem den musikalske krop, som er Kelelas ep. Det er som at se og høre vrangforestillinger på titelnummeret ’Hallucinogen’, som vrider Kelelas vokal på vrangen i fragmenterede, iturevne elektroniske lyde.

Kombinationen af det mekaniske og hyperfølsomme mærkes især på ’A Message’, som er produceret af Acra, der var medproducer på Björks på seneste album.

Kelelas stemme leder tankerne hen på den afdøde r&b-sangerinde Aaliyah Haughton på det fænomenale nummer ’All the Way Down’, men hendes lyd indskriver sig samtidig i den nye bølge af futuristisk r&b eller Hood-futurism, som er godt i gang med at redefinere, hvordan r&b kan lyde.

Hood-futurismen (på dansk lyder det lidt klodset at sige ’ghettofuturisme’) er både en æstetisk og en musikalsk bevægelse, der er inspireret af science fiction-universer og magisk realisme. Den udspringer af den afrofuturistiske bølge fra 60’ernes jazzscene, hvor kunstnere som Sun Ra og Alice Coltrane med kosmisk harpe og trancejazz udvidede definitionen af, hvordan jazz kunne lyde.

Fremtidens r&b er allerede over os, og den lyder hyperventilerende og orgasmisk, som popart i musikalsk form. Kelelas ep er et koncentreret hypnotisk miniværk, som manifesterer, at r&b er den tidsmaskine, du skal hoppe med ind i nu.

fortsæt med at læse

R Kellys musik giver lyst til at købe en graviditetstest