Kvinder er konger på Little Simz' debutalbum

Kvindemagt. Den kvindelige rapper Simbi Ajikawo er en markant stemme på den britiske hiphop- og grimescene.
Kvindemagt. Den kvindelige rapper Simbi Ajikawo er en markant stemme på den britiske hiphop- og grimescene.
Lyt til artiklen

Storbritannien har i løbet af de seneste par år taget hul på en ny æra for grime og britisk hiphop. En ny generation har taget over efter rappere som Kano og Mike Skinner.

21-årige Simbi Ajikawo er kvinden bag hiphop-alteregoet Little Simz og et af de nyere navne, som har gjort sig særlig bemærket.

Det skyldes hendes hurtige, sylespidse og selvsikre flow og dub step-dystre lydunivers, men også det faktum, at hun er et omvandrende statement om kvindelig musikalsk selvstændighed og frigørelse.

Kelela manifesterer r&b som den tidsmaskine, du skal hoppe ind i lige nu

Nummeret ’Wings’ indkapsler grundessensen af det, Little Simz står for: kvindemagt. Det er et tema, der buldrer hele vejen igennem albummet som en blodrød tråd.

Helt sin egen

På trods af prominente bejlere fra musikbranchen som rapperne Kendrick Lamar og A$ap Rocky har hun insisteret på at udgive albummet ’A Curious Tale of Trials + Persons’ på sit eget pladeselskab, Age 101.

Første nummer, ’Persons’, introducerer hendes længsel efter tronen: »They told her fame is not made for everyone/ Trials and persons will be explained/ Women can be kings«.

Ung rapper bag 'Trap Queen' koger suppe på hittet

Siden 2008 har Little Simz udgivet 8 mixtapealbum. Dette debutalbum er hendes selvportræt; hendes streg i sandet, der skal markere hendes styrke.

Teksterne virker personlige og eksistentialistiske, til tider surrealistiske, for eksempel på nummeret ’Dead Body’. Men teksterne får for meget plads på albummet og virker nogle gange meget tunge.

Men albummet brillerer, når produktionerne får lov at folde sig ud, og der er ingen tvivl om, at Little Simz er en af tidens mest interessante kunstneriske røster.

Lucia Odoom

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her