Lige for tiden har dansk hiphop bred popappel med samme mål af storbyattitude som ghettosmerter under hættetrøjen. Det er Sivas, Sleiman og Ukendt Kunstner, der sætter tone og tempo på hitlister og radiostationer.
Men når man en dag skriver festskriftet om dansk hiphops gyldne år, vil man ude i margen finde de interessante noter om de krøllede hjerners klub. Dem der går rundt i et tilrøget sproglaboratorium og fornyer hiphoppen ved at skubbe tyngdepunktet i en ny retning eller bare sætte sig ind i en rumkapsel for at tænde op for den stærke tobaks fantasi.






























