0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frihedens hyl lyder på et af sommerens bedste albums

Det er oplagt at placere Blood Oranges politiske tredje album sammen med eksempelvis D'Angelos 'Black Messiah', Beyoncés 'Lemonade' og Kendrick Lamars 'To Pimp a Butterfly'.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

bevægelsen. Dev Hynes alias Blood Orange afsøger konstant nye veje og fører en identitetskamp, der ikke kun tager udgangspunkt i at være farvet. Arkivfoto: Anders Rye Skjoldjensen

Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Coveret på det første Blood Orange-album er prydet af en transvestit, der læner sig op ad en væg i storbyens natteliv. 2011-albummet ’Coastal Grooves’ var dedikeret til Octavia St. Laurent, kendt fra dokumentarfilmen ’Paris is Burning’ om drag-scenen i New York.

På sit andet album under navnet Blood Orange sang hovedmanden Dev Hynes sangen ’Uncle ACE’:

»Not like the other girls/ Go home and wait for me/ I’ll be there after five/ The others got that V«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce