For 'Demolition' afslører, at sangskriveren ikke blot har evnen til at ryste meget forskellige melodier ud, man synes, man har hørt før. Også som sanger er han en kamæleon. Når musikken er rasende elektrisk rock, slår Ryan Adams' stemme revner, som om han har badet i whiskey og grungerock sammen med Dinosaur Jr. Ved andre lejligheder er han blød og vis som Paul Simon, skrøbelig som Emmylou Harris, entusiastisk som Tom Petty. Eller ude at skide som Steve Earle. Spørgsmålet er så, hvornår Ryan Adams lyder som Ryan Adams? Svaret findes ikke i de som regel meget gennemsnitlige sange på 'Demolition'.