I den klassiske musiks verden er de nedringede cellister ved at snuble over hinanden for at komme til. Et sexet look er vejen frem, hvis man har ambitioner om cross-over-appel. I countrymusikken, hvor et sexet look falder mere naturligt, hedder disse års store cross-over-succes Dixie Chicks. Tre nedringede chicks fra Texas, men det handler nu mere om ben i næsen og højt humør end om kavalergangens dybde. Dixie Chicks slog igennem som countrymusikkens svar på girl power. Trioen bestående af sangerinden Natalie Maines og de instrumentale søstre Emily Robison og Martie Maguire rundede på begge de to første albums, 'Wide Open Spaces' (1998) og 'Fly' (1999), mageligt de 10 millioner eksemplarer. Der blev godt fyldt op med grammystatuetter på de texanske kaminhylder, og trioen blev et af USA's mest populære livenavne. Siden har både Emily Robison og Natalie Maines født sønner, men nu er Dixie Chicks tilbage fra barselsorlov og virker ikke det mindste præget af forventningspresset. 'Home' blev allerede i fjor udsendt i USA og strøg direkte til tops. Så når 'Home' nu sendes på det danske marked, er det allerede en realitet, at 'Home' har hjembragt fire grammyer. Bedste countryalbum vejer tungt, men måske har det lunet mest, at 'Lil' Jack Slade' hjembragte prisen for bedste country-instrumental. Klarere kan det nemlig ikke siges: På deres hidtil bedste album er Dixie Chicks andet og mere end charme og slagfærdighed. Hvor den smittende energi og lysten til at række ud til højre og venstre var en stærk drivkraft på de to første udspil, er 'Home' en overraskende varm og tilbagelænet cd, hvor den gode countrystemning og de musikalske kvaliteter er i højsædet. Inden de rekrutterede den helt unge sangerinde Natalie Maines, havde søstrene Emily Robison og Martie Maguire en solid baggrund i bluegrass og mestrede erfarent genrens traditionelle instrumenter fra violin til banjo og dobro. Det kan til overflod høres på 'Home', hvor søstrene vender tilbage til rødderne uden at miste den sikre fornemmelse for den brede appel. Et seriøst udspil, hvor vægten på bluegrass går smukt i spænd med Natalie Maines mere modnede og fyldige stemme. Produceren Lloyd Maines er foruden at være en central figur på den texanske musikscene også far til Natalie. Så der er ikke noget at sige til, at det lyder, som om 'Home' er blevet produceret med en helt rigtig fornemmelse for, hvad der har faldet pigerne mest naturligt. Tingene hænger hele vejen igennem vældig godt sammen, og i fortolkningen af Stevie Nicks' Fleetwood Mac-nummer 'Landslide' har man hittet, der kan trække det store publikum til truget. Hvor de så i tilgift kan få lov til at nyde Emmylou Harris i 'Godspeed (Sweet Dreams)' - albummets eneste gæsteoptræden. Dixie Chicks har ikke visionære kvaliteter eller vokale specialiteter som f.eks. en Lucinda Williams, en Emmylou Harris eller en Dolly Parton. Til gengæld kommer de langt med sødme, soliditet og fælles fodslag. 'Home' er albummet, hvor Dixie Chicks tager skridtet fra forfriskende fænomen til overbevisende musikalsk oplevelse.