Efter athave solgt sine rock-rødder godt og grundigt til ballader som 'Please Forgive Me', 'Have You Ever Loved A Woman' og selvfølgelig '(Everything I Do) I Do It For You', forsøger den 44-årige canadier Bryan Adams at genindtræde i 'The Summer Of 69' på sit første nye album i seks år. Som om intet er hændt, hvilket sådan set også er tilfældet i Adams' sangskrivning, der solidt kører videre i sine to velkendte spor - ballader som 'NotRomeoNotJuliet' eller rockere som 'Right Back Where I Started From' og 'Room Service'. Det lyder egentlig som gennembrudspladen 'Reckless' fra 1983 (!) Bryan tilbage i den gamle rockskole, bare uden datidens smittende begejstring. I stedet for får vi patetiske linjer som disse fra den ensomme rockstjerne: »when a hotel room's the closest thing you've got to home« fra titelnummeret, der næsten lidt for passende slutter med konstateringen: »It's a different melody, but the same old song«. Nej, Bryan er med andre ord ikke blevet mere velovervejet af at rejse kloden rundt og indspille sin plade - han besøgte eksempelvis SAS Radisson Limfjordshotel i Aalborg 4. juni i år. Og var det ikke for mandens umiskendelige evne til at skrive en hæderlig rockmelodi, ville det da også være let nok at foretage en rituel slagtning af Bryan Adams. Men hvorfor? Selv gamle cirkusheste har vel ret til at løbe i ring uden at ville hverken sig selv eller publikum noget.
Bryan i den gamle skole
Lyt til artiklen