Når man jævnligt får tilsendt cd’er med unge danske jazzmusikere, får man let det indtryk, at de mest af alt er optaget af at komponere deres egne værker. Nogle formår at få noget ud af det. Hos andre kan det føre til kunstfærdige konstruktioner efter devisen ’hvorfor gøre det enkelt, når man kan gøre det indviklet’. Det opnår man bl.a. ved at indføre flere taktartskift inden for samme forløb eller ved ligefrem at lade de enkelte medlemmer af en gruppe køre i hver sit rytmiske parameter. Det skaber en ganske særlig indforståethed blandt musikerne, men man risikerer at holde eventuelle tilhørere udenfor.
Og sådan har jeg det med meget af musikken på en ny cd med trioen ’Phronesis’, der består af pianisten Magnus Hjort, trommeslageren Anton Eger og bassisten Jasper Høiby. Irriterende og begavede Det er Høiby, der svarer for samtlige cd’ens elleve numre (det sidste efter en af de idiotiske, umotiverede pauser, som nogen åbenbart synes er smarte), og ofte er det netop hans basgange, der skaber forvirring og forhindrer mig i at finde fodfæste.
