Der er flere måder, hvorpå man som jazzmusiker kan angribe det materiale, man vil improvisere over. En metode er at holde sig så tæt på melodien, at den til stadighed er nærværende. En anden er at bygge sit spil op over de akkorder, der udgør temaets underliggende struktur. En tredje – og mere sjælden – er at lade temaet stå som en underforstået kerne, man ikke direkte nærmer sig, men kredser udenom. I Mal Waldrons ’Soul Eyes’ anvender den svenske pianist Bobo Stenson, der sammen med sin landsmand, guitaristen Ulf Wakenius, optræder som gæst i nogle af numrene, den førstnævnte metode, mens Ulrik i indledningen af sin solo benytter sig af den tredje. Og begge gør det aldeles glimrende.
Standardmelodier
En forudsætning for, at den sidstnævnte metode lader sig benytte, er, at det til grund liggende materiale besidder den nødvendige styrke. Og det er netop tilfældet på denne cd, idet flertallet af numrene er standardmelodier, der for længst har dokumenteret deres levedygtighed. Blandt dem er Michel Legrands ’You Must Believe In Spring’, Jimmy Van Heusens ’Darn That Dream’, Harold Arlens ’Get Happy’ og Buarque de Hollandes måske knap så kendte ’O se quera’, der ikke mindst giver Wakenius anledning til at vise, hvor fin en musiker han kan være, når han ikke lader fingrene løbe af med sig.
