Lyt til artiklen
Den brasilianske musik lever og trives vel herhjemme. For sangerinder som Silvana Maltas, Vanja Santos’ og Maria Hiort Pedersens vedkommende tilmed med en autenticitet, der skyldes deres nære tilknytning til Brasilien.
Hjemmevant samba
Helt så dybt forbundet med det sydamerikanske land er Mai Seidelin ikke, men hun er tæt på. For under alle omstændigheder er det en ganske herlig plade, hun har begået sammen med sit hold, bestående af Pelle Fridell på tenorsaxofon og fløjte, Carsten Kær på keyboards, bassisten Morten Ankarfeldt, trommeslageren Janus Templeton og den brasilianske perkussionist Bernardo Aguir.
Det er ikke heller bossanovaen, der står i centrum for musikken, men en friskt swingende samba, i hvilken de karakteristiske brasilianske taktmønstre smelter sammen med det rytmiske flow, der kendetegner den nordamerikanske jazz. Ikke mærkeligt, at Fridells spil på saxofonen således kan henlede tanken på Stan Getz.
Velfungerende kompositioner
Det, der overrasker mig så positivt, er, hvor fint de kompositioner, som gruppens egne medlemmer har skrevet, fungerer. Også i dem finder man en brasiliansk melodisk tone, der forener sig med et tydeligt jazzmæssigt udtryk, ikke mindst i et valsetema som Fridells ’Vent vai’.
