Seks hjerter var der til den franske pianist Jean-Michel Pilc, da jeg for tre måneder siden anmeldte hans cd ’New Dreams’, indspillet i 2007, hvor han sammen med bassisten Thomas Bramerie og trommeslageren Mark Mondesir (i enkelte numre dog afløst af Art Hoenig) ved siden af en række egne værker gav sit stærkt personlige bud på nogle af jazzens standards.
Trioen er også tæt på det sjette hjerte i disse noget ældre live-optagelser (2004) fra jazzklubben Iridium i New York. Når jeg alligevel tøver, så er det, fordi musikken ikke altid forekommer lige afklaret. Det gælder i særdeleshed det indledende, over ti minutter lange stykke, ’No Print’, der ligefrem kan virke utilnærmeligt i sit rodsammen af taktarter. Dertil bidrager yderligere, at Pilc ofte bevæger sig helt uafhængigt hen over pulsen, og at Mondesir i høj grad baserer sit spil på det, der ligger imellem taktslagene.
