Lyt til artiklen
Det er efterhånden meget længe siden, at unge jazzmusikere bekendte sig til én bestemt musikalsk opfattelse, som de identificerede sig fuldt og helt med. I dag bevæger mange sig frit imellem flere stilarter, og derfor kan man også opleve, at et hold musikere, der kalder sig Six City Stompers, kaster blikket helt tilbage på det gamle New Orleans og slipper så godt af sted med det.
Up to date
For det fine er, at musikken balancerer så sikkert mellem sin trofasthed over for traditionen og en diskret, men effektiv fornyelse af den, der fører musikken up to date. Som vi hører det i Kid Orys ’Muskrat Ramble’, komponeret i 1926, hvor Peter Marotts trompetsolo, der nærmest kan beskrives som arkaisk, altså i udtryk nærmere Bunk Johnson end Louis Armstrong, efterfølges af et arrangeret ensemble, der gør swingtiden nærværende. Men vel at mærke uden at det opleves som noget stilistisk brud.
Glimrende sanger Et af de bedste indslag er ’What Shall I Say’, som også Erik Parker sang i sin tid med Leo Mathisens orkester. Her med saxofonisten Mads Mathias som vokalist og en pianosolo af Peter Rosendal, hvor hver tone synes at være vejet på guldvægt.
