De er dygtige, de fem unge musikere, tenorsaxofonisten Marius Neset, guitaristen Daniel Heløy Davidsen, pianisten Morten Schantz, bassisten Kristor Brødsgaard og trommeslageren Anton Eger, der tilsammen udgør gruppen Jazzkamikaze. Og ikke nok med det, for de strutter også af talent. Jeg tror ligeledes, at de er sig det fuldt bevidst, og hvad man kunne være noget betænkelig ved, er netop, at musikken visse steder får noget demonstrativt over sig. For eksempel når kompositionerne i visse tilfælde bliver til konstruktioner, der er fyldt op med kunstfærdige snørklerier, eller når Neset puster sit spil op til mere, end der reelt er dækning for. Man kan ligeledes pege på, at Brødsgaard til tider ligger så langt fremme på beatet, at det skaber uro i sammenspillet. Det altoverskyggende indtryk er imidlertid, at der her er noget spændende på færde. Davidsen markerer sig som en fortræffelig solist i 'The Siege', en udvidet blues i 7/4, Schantz og Brødsgaard gør det tilsvarende i 'Village Blues', i balladen 'Gina' viser Neset, hvor udtryksfuldt han kan formulere sig med enkle midler, og Eger synes at være noget af et fund med sit livlige, men hele vejen igennem fornemt kontrollerede trommespil.