Han er en levende legende, og med den godt ti år forsinkede udgivelse af ’Ain’t necessarily so’ bevises det nok en gang, at Andy Bey nok er nyere tids største jazzvokalist med en klar hang til ballader og blues og en præcist slebet nøgle til lytterens hjerte. Indspilningen er sat sammen af to dages live-takes med Bey og hans trio fra Birdland i maj 1997.
Så man taber underkæben
Fra første gang Bey optrådte som leder, believe it or not. Foran et småsnakkende, opsat publikum med klirrende kopper og glas leverer Bey en perlerække af sange af Jerome Kern, Ellington samt, først og sidst, Gershwin, så man taber underkæben.
Mens pianisten Andy Bey tryller med mættede klaverklange, udnytter vokalisten Bey hele mundhulen, falsetten, kort sagt en usædvanligt nuanceret og helt igennem magisk fraseringspalet. Hans afsluttende ’Someone to watch over me’ er simpelthen topklasse.
Usædvanligt stemningstæt





























