Kritik Levende legende gør det smerteligt smukt

Andy Bey er magisk, både som sanger og pianist. En smerteligt smuk, usædvanligt stemningstæt udgivelse med den i dag lige knap 70-årige Andy Bey.
Andy Bey er magisk, både som sanger og pianist. En smerteligt smuk, usædvanligt stemningstæt udgivelse med den i dag lige knap 70-årige Andy Bey.
Lyt til artiklen

Han er en levende legende, og med den godt ti år forsinkede udgivelse af ’Ain’t necessarily so’ bevises det nok en gang, at Andy Bey nok er nyere tids største jazzvokalist med en klar hang til ballader og blues og en præcist slebet nøgle til lytterens hjerte. Indspilningen er sat sammen af to dages live-takes med Bey og hans trio fra Birdland i maj 1997.

Så man taber underkæben
Fra første gang Bey optrådte som leder, believe it or not. Foran et småsnakkende, opsat publikum med klirrende kopper og glas leverer Bey en perlerække af sange af Jerome Kern, Ellington samt, først og sidst, Gershwin, så man taber underkæben.

Mens pianisten Andy Bey tryller med mættede klaverklange, udnytter vokalisten Bey hele mundhulen, falsetten, kort sagt en usædvanligt nuanceret og helt igennem magisk fraseringspalet. Hans afsluttende ’Someone to watch over me’ er simpelthen topklasse.

Usædvanligt stemningstæt

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her