Efter lang tid i ørkenen bliver man opdaget af Hollywood, og alt bliver med ét forandret. »Efter 40 år er jeg omsider slået igennem!«, kunne Mulatu Astatke for et par år siden melde triumferende. Det kan lyde som en gennemgnasket gammel røverhistorie, men i Mulatu Astatkes tilfælde er den nu god nok. Det skal dog også tilføjes, at Astatkes nyvundne stjernestatus er af en lidt særlig karakter. Den har ikke meget at gøre med hans vakse moustache fra en svunden tid. Det er derimod den etiopiske musikeres og komponists mere end 40 år gamle opfindelse, stilarten ethio-jazz, der pludselig kom til ære og værdighed, da Jim Jarmusch brugte Astatkes musik som gennemgående musikalsk tema i sin ’Broken Flowers’ med Bill Murray. Spillede sammen med Duke Ellington Mulatu Astatkes musik fik filmiske musikelskere overalt til at spidse ører. Så på et tidspunkt, hvor den etiopiske vibrafonist og orkesterleder nærmer sig pensionsalderen, er han blevet adopteret af unge nysgerrige generationer fra Vesten. Blandt andet af det engelske musikkollektiv The Heliocentrics, der er kendt for at være så langt fremme i skoene, at tæerne stritter cool ud foran. At Mulatu Astatke swinger i London er imidlertid lidt af en reprise. Astatke har været inde i varmen tidligere. Allerede Duke Ellington havde i 1973 et godt øre til Mulatu Astatkes musik og roste ham i høje toner, da Ellington var på besøg i Etiopien, og de to musikere spillede sammen. På det tidspunkt havde Mulatu Astatke lyttet og lært i både England og USA. Astatke er født i Jimma i Etiopien i 1943, men blev tidligt sendt til Wales for at gå i skole og med tiden uddanne sig til flyingeniør. Det blev i stedet musikken, der indfangede ham.
Så snart han kunne slippe af sted fra Wales, gik turen til London, hvor den purunge musiker jammede med Ronnie Scott og andre notabiliteter på den lokale scene. Så gik turen til USA, hvor Mulatu Astake blev den første afrikanske studerende ved Berklee College of Music. Det var i New York, han grundlagde sin Ethiopian Quintet med musikere fra blandt andet Puerto Rico. Etiopiens miskendte musikprofet Astatkes ethio-jazz lever fra starten midt i 1960’erne op til sit navn som en rytmisk avanceret fusion af jazz og latin smeltet sammen med traditionelle musikalske udtryksformer fra Etiopien. Sidst i 60’erne vender han tilbage til den etiopiske hovedstad, Addis Abeba, for at sætte sit præg på landets musikscene. Men hans moderne jazzstil faldt ikke altid i god jord lokalt. Det går sådan set stadigvæk ikke for godt med det. Da han for ikke så mange år siden åbnede klubben African Jazz Village, måtte den snart efter lukke igen. Astatke var som ung en berømmet orkesterleder i hjemlandet, men i modsætning til sin nigerianske kollega Fela Kuti, har Astatke aldrig fået et stort folkeligt gennembrud i hjemlandet. Men internationalt er der altså omsider hul igennem til Etiopiens miskendte musikprofet med hans enmands-musikstil. Det skyldes ikke mindst den franske musikarkæolog og producer Francis Falseto, der på en lang række udgivelser har dokumenteret den etiopiske musiks nybølge i 1960’erne og 70’erne og lod det fjerde album i sin ’Ethiopiques’-serie fokusere udelukkende på Mulatu Astatke.
