Meget tyder på, at sopran- og altsaxofonisten Greg Osby er ved at overhale sin instrumentkollega Steve Coleman indenom. For år tilbage bestod der et broderskab imellem dem i musikerkollektivet M-Base med Coleman som den toneangivende. Men med sine seneste cd'er har Osby vist, at han i højere grad end Coleman har formået at trække sig ud af den blindgyde, som den indavl, der efterhånden kom til at råde inden for M-Base, i sidste ende førte til. Fuldkommen fri af M-Bases stilistiske udtryk har Osby dog ikke gjort sig på sin nye cd, hvor han optræder i selskab med bassisten Matt Brewer og trommeslageren Jeff 'Tain' Watts. Et nummer som 'Fine Tuning' kører fortsat i nogen grad på de gamle præmisser, hvilket især vil sige den pauseløse, guirlandeagtige måde, improvisationslinjerne snor sig på. Men det bemærkelsesværdige er, at spillet nu fremstår mere opblødt, mere luftigt og varieret, end man husker det fra før i tiden. Og aldeles fremragende former med- modspillet imellem de tre musikere sig i 'Vertical Hold' og i Eric Dolphys 'Miss Ann', der bygger på et Charlie Parker-citat, mens balladen 'Diode Emissions' og 'Channel Three' er eksempler på, hvor smukt Greg Osby også behersker et helt enkelt, lyrisk udtryk.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce