LISBETH DIERS har gjort sig kendt som en fortræffelig perkussionist. Ikke blot herhjemme, men også i vore skandinaviske broderlande, og det bærer hendes første cd under eget navn præg af. Her svarer hun ligeledes for musikken og teksterne til de sange, hun selv synger, samt for arrangementerne, skrevet for en besætning, der omfatter den norske keyboardspiller Ståle Storløkken, den svenske bassist Anders Jormin og en messingblæserkvartet. I kraft af sit klangbillede har musikken her sin egen, lidt mørke stemning. Megen melodisk variation har den imidlertid ikke at byde på, og i visse tilfælde tjener det ledsagende ensemble kun som kulisse bag Diers udmærkede perkussionsspil. Jeg ville gerne have hørt mere til Gunnar Halles trompet og Jormins bas, der tilfører musikken et velkomment tilskud af individualitet. I noterne henvises der til enkelte stykker ved hjælp af tal. Desværre savner man disse i selve repertoirelisten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























