LISBETH DIERS har gjort sig kendt som en fortræffelig perkussionist. Ikke blot herhjemme, men også i vore skandinaviske broderlande, og det bærer hendes første cd under eget navn præg af. Her svarer hun ligeledes for musikken og teksterne til de sange, hun selv synger, samt for arrangementerne, skrevet for en besætning, der omfatter den norske keyboardspiller Ståle Storløkken, den svenske bassist Anders Jormin og en messingblæserkvartet. I kraft af sit klangbillede har musikken her sin egen, lidt mørke stemning. Megen melodisk variation har den imidlertid ikke at byde på, og i visse tilfælde tjener det ledsagende ensemble kun som kulisse bag Diers udmærkede perkussionsspil. Jeg ville gerne have hørt mere til Gunnar Halles trompet og Jormins bas, der tilfører musikken et velkomment tilskud af individualitet. I noterne henvises der til enkelte stykker ved hjælp af tal. Desværre savner man disse i selve repertoirelisten.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce