'THE DIVINE', den guddommelige, var det prædikat, man gav Sarah Vaughan. Ingen anden af jazzens sangerinder rådede over en stemmepragt som hendes, men der var så meget mere end den. For også hendes rytmiske fornemmelse og improvisationstalent var af sjældent format, det sidstnævnte takket være hendes kundskaber som pianist. Og dertil kom en scenisk udstråling, der - som også Dee Dee Bridgewater kan praktisere det i dag - både spillede på det kokette og det selvironiske. Den lader sig også fornemme på denne genudgivelse, en live-optagelse fra hendes optræden på The London House i Chicago i marts 1958. Måden, hvorpå hun i sit afsluttende nummer, en vidunderlig udgave af 'Thanks for the Memory', afbryder sin sang for at spille bold med ordet 'Parthenon', lader sig netop kun opføre over for et publikum og er ikke til at stå for. I det hele taget er der tale om en af Sarah Vaughans bedste plader, der i øvrigt rummer numre som 'Like Someone in Love', 'Three Little Words', 'You'd Be so Nice to Come To' og 'All of You'. For hvad der yderligere bidrager til det vellykkede resultat, er det fornemme hold af musikere, som omgiver hende. Blandt dem trompetisterne Thad Jones og Wendell Culley (der svarer for det fine, 'sweet' trompetspil i 'Thanks for the Memory'), tenorsaxofonisten Frank Wess, bassisten Richard Davis og trommeslageren Roy Haynes.
Scenisk nærvær
Lyt til artiklen
