Det tredje udspil fra trommeslageren Jonas Johansens gruppe Move, der netop har kunnet fejre sit 10-års jubilæum. Fortsat med Fredrik Lundin på sopran- og tenorsaxofon og Ben Besiakov på piano, men som afløsning for Lars Danielsson nu med Anders Christensen på bas, der med sin drøje tone tilfører spillet en mere jordbunden karakter. I Johansens indledende 'Bolero' pendler musikken mellem det irriterende og - takket være Lundin - det fascinerende, i Lundins 'Haze' er den tæt på grænsen til det stillestående, og over for kvartettens 'Headbutt' (i 11/16) og Johansens 'Tak' måtte jeg - trods forklaring i noterne - give op. Men tilbage står seks andre numre, der har min fulde påskønnelse. Jeg kan stadigvæk forundres over, at Lundin forstår at forme sit brændende tenorspil med et så køligt overblik. Det må ligeledes siges at være usædvanligt, at en trommeslager tegner sig som ophavsmand til så smuk en ballade, som Johansen gør det med sin 'Gigi', og det er vist også første gang, at jeg hører Besiakov, der ellers har hænderne plantet solidt i det mere traditionsbevarende moderne klaverspil, kaste sig ud i et frirytmisk spil og siden lande sikkert igen.