Dansende trompet

Lyt til artiklen

Et af Gorm Valentins billeder i den booklet, der følger med cd'en 'Oh You Crazy Moon', viser Chet Baker, pianisten Phil Markowitz, bassisten Jean-Louis Rassinfosse og trommeslageren Jeff Brillinger på scenen i 'Montmartre' 12. december 1978, da Baker besøgte os første gang efter sit comeback i 1973. Et besøg, der ikke vakte den store opmærksomhed, hvorimod interessen steg for hvert af Bakers efterfølgende besøg. Hvad publikum imidlertid gik glip af ved disse, var mødet med Markowitz. En musiker, der ikke blot i sjælden grad forstod at få Baker til at udfolde sig, men som også selv var en bemærkelsesværdig solist. Det skulle der imidlertid være mulighed for at råde bod på med disse optagelser, der fandt sted tre dage forinden i Kulturzentrum, Ludwigsburg, dog med Scott Lee på bas. I en modal version af Cole Porters 'Love for Sale' er Baker nok ikke i sit helt rette element, og Wayne Shorters 'Beautiful Black Eyes' trækkes lovlig langt ud, men man har næppe hørt en trompet 'danse', som Bakers gør det her. Michel Legrands 'Once Upon a Summertime' er genstand for en smuk balladefortolkning, men cd'ens højdepunkt er Richard Rodgers' 'My Funny Valentine'. Ikke så meget selve temapræsentationen som det efterfølgende scatkor, der sætter alt andet, hvad man har hørt tilsvarende fra andre sangeres side, i skyggen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her