Et typisk eksempel er Jackie McLeans lp 'Jacknife', optaget i 1965, da trompetisterne Charles Tolliver og Lee Morgan, pianisten Larry Willis, bassisten Larry Ridley samt en ung 23-årig trommeslager ved navn Jack DeJohnette er altsaxofonistens medspillere. Tollivers 'On the Nile' lægger sig tungt i sporet fra Coltrane. Der er anderledes fart på DeJohnettes 'Climax' og Tollivers 'Jacknife'. I sidstnævnte viser McLean, at hans oprindelige forbillede, Charlie Parker, ikke helt er glemt, men bedste nummer er McLeans 'Blue Faible', hvor noget af den gamle soulstemning finder sammen med påvirkninger fra Miles Davis' 'Kind of Blue'.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce