Man kan ikke lukke grænserne for musikken. Det har Marilyn Mazur vidst i mange år, og det er ikke 14 dage siden, slagtøjsdronningen som den første modtog EuroCore – JTI Jazz Award for sin internationale spændvidde.
En spændvidde, der i sidste del af 1980’erne gjorde hende til en del af Miles Davis’ gruppe, og som på hendes egen gruppes trykfriske dobbeltalbum nok en gang henter udenlandsk inspiration ind over grænserne. Live og studie Albummet består dels af en liveindspilning af teatermusik fra sidste år. Dels af en studieindspillet cd med nye såvel som væsentligt ældre kompositioner. Og sammenstillingen virker helstøbt. Det skyldes musikerne, der går igen på begge plader, og det skyldes Mazur, der står for det meste af materialet. Musikken er instrumental, melodisk drevet og smuk. Den sanselige kvalitet i Fredrik Lundins saxofonspil klæder kompositionerne. Med ’Spirit Call’ – oprindelig skrevet til New Jungle Orchestra – er vi næsten ovre i meditationsmusik, men med ’Essence’ kommer musikerne op at flyve, så man mærker et farligere sug, når Krister Jonssons guitar slippes fri. Lune briser Lundins luftige basfløjte åbner for de store vidder. Lune briser blæser. I en soloimprovisation er Mazurs slagtøjsspil helt kinesisk. Spilledåsen, man hører på et ældre nummer, er en afrikansk kalimba, som hun engang har fået forærende af en ukendt mand efter en koncert. LÆS OGSÅJungledyret Dørge fejrer 30-års jubilæum Sådanne historier får man med til de enkelte kompositioner. Foruden mere oplevelsesstyrende guidelines angående musikkens emne, som man måske bliver beriget af, måske generet af. Det er nok et temperamentsspørgsmål, om man synes, den slags åbner eller snarere lukker af for en dybere musikoplevelse. Lummer stemning Albummets første cd, ’Tangled Temptations’, er en liveoptagelse fra Cantabile2’s stumme fortolkning af ’The Beggar’s Opera’ på teatret Kaleidoskop K2 sidste år.
