0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fandenivoldsk islænding begår en af årets store plader

Kreativitet og køligt overblik præger den islandske saxofonist Jóel Pálsson.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
fra Palssons hjemmeside
Foto: fra Palssons hjemmeside

Djævelsk. 39-årige Jóel Pálsson er en stærk stemme i islandsk jazz. Nogen burde få ham til Danmark hurtigst muligt.

Anmeldelser, cd-jazz
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Anmeldelser, cd-jazz
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når nu den islandske saxofonist og komponist Jóel Pálsson ligefrem poserer med horn i panden på denne plades cover som en islandsk vædder eller som Fanden selv, ligger det lige for at blive i samme kontante lag: ’Horn’ er en djævelsk god plade.

Moderne og velklingende i sin lydlige iscenesættelse. Veloplagt i de både driftige og poetiske kompositioner, der afløser hinanden som sikkert fæstnede knuder på et nordatlantisk fiskegarn.

Vigtigst af alt: stærkt og levende spillet og formidlet af den i dag 39-årige Pálsson og hans medmusikere, trompetisten Ari Bragi Kárason, tangentspillerne Eythor Gunnarsson og David Thor Jónsson samt trommeslageren Einar Scheving.

Skår og ridsede kanter
Island har i dag et særdeles spændende jazzmiljø, der følger nogle af de tendenser, vi også kender til i Danmark og det øvrige Norden.

Vist er der, som en ædel splint i hjertet og et grundvilkår, nedsænket en særlig melankoli i megen af musikken. Det er vel sagtens ’den skandinaviske tone’, der her slår igennem, og som udenlandske ører ofte bider mere mærke i, end vi selv gør.

Men der er også skår og ridsede kanter og fandenivoldsk lyst til at gå nye veje.

Især har der i de senere år i den progressive islandske jazz været fokus på eksperimenterende improvisationsmusik med genreåbne vinduer til indierock, crossover til klassisk kunstmusik og electronica i kraft af navne som Hilmar Jensson, Skúli Sverrison, David Thor Jónsson, Óskar Gudjónsson, Matthiás Hemstock og naturligvis Jóel Pálsson.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts