Når nu den islandske saxofonist og komponist Jóel Pálsson ligefrem poserer med horn i panden på denne plades cover som en islandsk vædder eller som Fanden selv, ligger det lige for at blive i samme kontante lag: ’Horn’ er en djævelsk god plade. Moderne og velklingende i sin lydlige iscenesættelse. Veloplagt i de både driftige og poetiske kompositioner, der afløser hinanden som sikkert fæstnede knuder på et nordatlantisk fiskegarn.
Vigtigst af alt: stærkt og levende spillet og formidlet af den i dag 39-årige Pálsson og hans medmusikere, trompetisten Ari Bragi Kárason, tangentspillerne Eythor Gunnarsson og David Thor Jónsson samt trommeslageren Einar Scheving. Skår og ridsede kanter Island har i dag et særdeles spændende jazzmiljø, der følger nogle af de tendenser, vi også kender til i Danmark og det øvrige Norden. Vist er der, som en ædel splint i hjertet og et grundvilkår, nedsænket en særlig melankoli i megen af musikken. Det er vel sagtens ’den skandinaviske tone’, der her slår igennem, og som udenlandske ører ofte bider mere mærke i, end vi selv gør. Men der er også skår og ridsede kanter og fandenivoldsk lyst til at gå nye veje.
