Nede under den daglige konfettiverden af popmusik og enkelte rockshots løber der floder, man skal huske at bade i. Mens vi oppe på overfladen underholder os med at mærke øjeblikkets sus, når tidens luner skifter som afrevne kalenderblade fra Kings Of Leon til Beyonce, findes i opmærksomhedens randområder bands som amerikanske Low.
De arbejder på en helt anden skala af kvalitet og med en tidshorisont, der rækker ud over dagens hit i radiosovs. Massivt og langsomt Mandag aften mindede de et udsolgt Lille Vega om de melankolske dybder og sakrale højder i deres intenst tyste sange.




























