Både som komponist og som dirigent var danskeren Emil Reesen populær i forrige århundredes første halvdel. Hans tonesprog var ikke ganske upåvirket af det moderne repertoire han gerne dirigerede; men ambitionerne rakte sjældent ud over det populært underholdende, som han havde udtalt flair for; og meget af hans produktion og virksomhed rettede sig mod teater og film. Længst er han nok blevet husket for operetten ’Farinelli’. En komponist af den kaliber rækker sjældent ud over sin egen tid. Om Reesen gjorde det, giver denne cd mulighed for at vurdere. De overvejende korte værker byder sig til med elegant, ofte original og personlig orkesterbehandling og en oftest simpel faktur med den gode, sangbare melodi som rygrad. Melodierne kan være lånte som i pladens ældste stykke, rapsodien ’Himmerland’ over jyske spillemandstoner fra 1925.
Uforpligtende underholdningsmusik
Den er hans kendteste orkesterværk, men trods morsomme ideer ikke det mest holdbare med sit spredte og omstændelige forløb. Den rapsodiske form er svær at holde i luften i længden. Min favorit – og med knap 17 minutter samlingens længste værk – er de karakter- og fantasifulde Schubert-variationer som blandt deres prægnante formuleringer har gennembrudte passager af næsten Brahmsk schwung og energi.
