Det måtte komme: rigtig filmmusik af den frelste englænder John Tavener, der som midaldrende har genrejst middelalderen i sin musik og er blevet internationalt berømt på det.
Modernistiske kritikere vil hævde, at Storbritanniens svar på Arvo Pärt aldrig har komponeret andet end filmmusik, men at der for første gang følger en rigtig film med. Men det er bedre end som så. Det er ligefrem engleagtigt smukt.




























