Skal vi have operamuseum, eller er instruktøren vorherre? Må og skal vi prøve at genskabe uropførelsen, som den så ud i 1700- eller 1800-hvidkål? Eller skal der, når nu det ikke kan lade sig gøre, være frit slag med hensyn til opdateringer og nyfortolkninger på scenen?
Opera kan sættes op på mange måder. Nogle vil have det traditionelt – hvad så end det dybest set vil sige – mens andre er med på den værste. Diskussionen raser, og der er masser af operaelskere, der den dag i dag foretrækker Mozart med pudderparykker og Wagner i brynje og bjørneskind.






























