Det navnkundige Kölner Kammerorchester spiller desværre så nysseligt, at helhedsoplevelsen ikke er meget andet end varm luft.
Altså bortset fra trompetkoncerten, der smager lidt som yndefuld, ukendt Beethoven. Haydns musik nærmest overopfyldte det 18. århundrede, og nu forsøger pladeselskaberne at gøre forlæggerne kunsten efter med Haydn-udgivelser i rå mængder.




























