Lydsiden består alene af Bartóks musik og egne ord fra breve og selvbiografi og kunne godt stå på egne ben og burde have gjort det, for billedsidens blanding af dokumentarisk materiale og idyller fra bondelandet virker løst påklistret, og man får ikke at vide, hvad man ser. Tre timelange afsnit er klemt sammen på én dvd. Måske derfor er musiklyden ofte elendig, ligesom der i en del sekvenser er sparet på billedtætheden, så bevægelserne flimrer. I 3. del er lyd og billede eftertrykkeligt ude af trit, hvad der gør musikerbillederne helt meningsløse. Nogle sjældne lyddokumenter haler det andet hjerte hjem: Bartók som pianist, 'Kontraster' med Benny Goodman og gamle fonografvalser med folkesange.
Overflødige billeder
Lyt til artiklen