0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vidunderviolinister

Anmeldelser, cd-klassisk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Man kunne tro, at Hilary Hahn havde sat sig for at gradbøje begrebet perfektion i nye superlativformer. Hun intonerer perfekt, hun fraserer forbilledligt, hendes klang er mere himmelsk end jordisk, og hun har total kontrol over hver eneste melodistump i både Brahms' og Stravinskys violinkoncerter.

De to koncerter, fra henholdsvis 1879 og 1931, ligner udadtil et umage par. Det er som at hænge et billede af Menzel eller Krøyer ved siden af et abstrakt maleri af Kandinsky. Af rent biografiske årsager - han døde i 1897 - var Brahms afskåret fra at mene noget om Stravinskys værk. Men Stravinsky brød sig ikke om Brahms' koncert (skriver Hahn), og det er højst tænkeligt, at de mange, der plejer at drukne deres følelsesbehov i denne store klassiske koncerts strøm af sangbart materiale, ikke vil tænde på Stravinskys mere kølige og nyklassicistiske bud på den klassiske koncertform.

Selv om den er tættere på os.

Men i sine velskrevne noter forsvarer solisten denne kobling. Og koblingen karakteriserer hende som kunstner. For hun spiller begge koncerter med så meget professionelt overskud og så tilpas meget reservation, at man fornemmer fællesskabets tankevækkende logik.

Ingen af koncerterne er solistkoncerter af den gammeldags slags. Violinen er et instrument mellem andre, og der står større ting på spil end eksponeringen af den rene ækvilibristiske virtuositet.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere