»Smerte altid, blikket løftet«, synger Marie-Nicole Lemieux ekstremt udtryksfuldt i Anton Weberns uudgivne bagatel for strygekvartet, som den franske kvartet Quatour Diotima giver smukt liv i selskab med Weberns to atonale brødre i ånden, Schönberg og Berg. »Snart græsser jeg ved floden Neckar«, synger den amerikanske baryton og Mahler-ekspert Thomas Hampson som den lystne ungersvend på sit nyeste udspil med komponistens samling af orkestersange, ’Des Knaben Wunderhorn’.
De to meget forskellige citater rammer meget godt stemningerne på både Hampsons og Diotimas nye cd’er, så hvad har de to udgivelser med musik fra Wien omkring forrige århundredeskifte egentlig tilfælles?


























