Næsten præcis for et år siden sad jeg sammen med 1.700 andre tilhørere i Operaen og forsøgte at lade være med at nyse af frygt for, at den neurotiske pianist oppe scenen skulle få et livmoderfremfald og skride fra det hele.
Keith Jarrett – for ham og hans trio var det selvfølgelig – var allerede to gange stoppet op midt i et nummer, fordi lyden i rummet efter maestroens mening var for tør til ballader.






























