På mange måder repræsenterer Karens Minde Kulturhus i Kgs. Enghave det allerbedste ved Copenhagen Jazz Festival.
For det første styres kulturhuset af en forening, og det er medlemmerne, der suverænt bestemmer, hvad der skal foregå. Og heldigvis har de siden 2002 bestemt, at Karens Minde skal være en fast bestanddel af jazzfestivalen.
LÆS OGSÅ Tunge spillesteder giver festival ultimatum
For det andet er Karens Minde et af festivalens smukkeste spillesteder, både hvad angår beliggenhed og de bygningsmæssige rammer. Og for det tredje er der kvalitet over programmet. Som i øvrigt spænder fra traditionel jazz til avantgarde.
Dansepavillon af træ
Karens Minde Kulturhus ligger i statelige bygninger, som oprindelig har rummet en institution for åndssvage, som det hed dengang.
LÆS
Spillestedstjek: Bliv fortryllet på gammel åndssvageanstaltMen koncerterne foregår i en meget smuk gammel og fredet dansepavillon af træ. Indtil 2001 stod den i parken omkring Sct. Hans Hospital i Roskilde, men blev overdraget til og genopført ved Karens Minde Kulturhus.
Når musikken spiller i Karens Minde på en lun sommeraften, er der ikke et øje tørt
Måske er det på grund af træværket, at akustikken i pavillonen er så god, som den er. Læg til den fine lyd, at de frivillige, som driver spillestedet, tænder for grillen, når vejret er til det og serverer en god grillbøf og god vin til rimelige penge. Summa summarum: Når musikken spiller i Karens Minde en lun sommeraften, er der ikke et øje tørt.
Det musikalske kompas svinger
Jazzfestivalen her begynder lørdag 6. juli med pianisten Steen Rasmussens kvintet, suppleret med den brasilianske sanger og guitarist Leo Minax. Som er et stort navn i sit hjemland og viderefører den musikalske arv fra navne som Gilberto Gil og Milton Nascimento.
LÆS ARTIKEL Jazzfestival forsøger at imødekomme massiv kritik
Dagen efter er det musikalske kompas svinget 180 grader, når det Berlinbaserede band Schneeweis und Rosenrott sammen med Emil de Waal og Spejderrobot skruer på knapperne og bevæger sig rundt i grænselandet mellem jazz, pop og avantgarde.
Og for nu at understrege pointen med det alsidige program: Torsdag 11. juli er det Daimi med Louisiana Jazz Band i ryggen, der spiller op til dans i den gamle dansepavillon.
fortsæt med at læse


























