Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Det ganske unge band Skurkar var en fin og velspillende overraskelse i Kongens Have.

Kvindekvartet fik vellykket festivaldebut: Swingende skurke sendte kaskader af blæserlyd og rytme ud over Kongens Have

Dansk, svensk og norsk mentalitet blander sig fint, når Skurkar spiller deres frie musik.  Foto: Finn Frandsen
Dansk, svensk og norsk mentalitet blander sig fint, når Skurkar spiller deres frie musik. Foto: Finn Frandsen

To saxofoner, en alt og en baryton. Og så bas og trommer. Det er ikke ret ofte, man løber ind i den konstellation. Men den kan sagtens bone ud med både medrivende og interessant musik, for det handler altid om, hvem der spiller. Og hvad de spiller. Ikke hvad de spiller på. Det gav de fire unge skandinaver i det mindre end et år gamle ensemble Skurkar en ret fornem prøve på i en vindblæst Kongens Have, hvor forbipasserende antracitfarvede skyer bestandigt truede med at forvandle jazzkoncerten til en vandpantomime.

Men det anfægtede ikke Amalie Dahl, Jenny Frøysa, Oda Steinkopf og Emma Lönnestål. De spillede bare løs uanset både vejrlig og det forhold, at free jazz under åben himmel er en vanskelig disciplin. Så forholdsvis avanceret musik som den, de fire unge kvinder præsenterede publikum for, kræver nemlig vilje til at acceptere det skæve og kantede – og det er ikke altid noget, der går godt i spænd med gratiskoncertens afslappede picnicstemning, hvor indtagelse af medbragt mad og drikning af fadøl samt hyggesnak ofte er en lige så central del af programmet som musikken.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her