For ni år siden, nærmere bestemt 5. juli 2004, trådte en britisk og tre amerikanske stjernemusikere – Herbie Hancock, Wayne Shorter, Dave Holland og Brian Blade – ind på Det Kgl. Teaters Gamle Scene.
Det var ikke første gang, der blev spillet musik af nyere dato på scenen på Kgs. Nytorv, men det var første gang, det skete i regi af Copenhagen Jazz Festival.
LÆS OGSÅ Det Kgl. Teater har fået skarp ny chefdirigent
Og det stod hurtigt klart, at teatret egnede sig ualmindelig godt til jazz. Selv om det med en tilskuerkapacitet på 1.700 er festivalens næststørste indendørs scene – kun overgået af DR’s koncertsal, der rummer 1.800 – opleves Gamle Scene som et ret intimt spillested med en meget fin kontakt mellem musikerne og publikum.
Og med, når ellers lydmanden har gjort sit arbejde, en glimrende lyd.
LÆS ARTIKEL
Anmelder: Hvem skal sælge billetter på fremtidens jazzfestival?Når musikken spiller
Det er i det hele taget en unik oplevelse at være til koncert i det gamle teater siddende under det smukt udsmykkede loft med de ni muser og på, hvad der i virkeligheden er eneste minus ved dette spillested, de ret ukomfortable og med rødt plys polstrede klap ned-stole. Men det lever man med, når musikken spiller.
Årets program på Gamle Scene består af fire koncerter, der, kan man roligt sige, kommer godt rundt i jazzens kroge. 6. juli optrådte sangerinden Cassandra Wilson, om hvem Politikens anmelder Christian Munch-Hansen engang skrev:
Reserveret sangerinde ramte øjeblikke af storhed
Tre dage senere er der dømt bas for alle pengene, når to af jazzens skrappeste elbassister, Marcus Miller og Richard Bona, optræder. Dagen efter er der Copenhagen Jazz Festival-debut til Macy Gray.
Hun er mest kendt som soulsangerinde, men er blevet inviteret indenfor i saxofonisten Dave Murrays Big Band. Han er også med på scenen i København – ikke med sit store orkester, men med sin kvartet.
For første gang: Programmet til årets jazzfestival er gratisOg 11. juli lukker og slukker New York-trioen Medeski, Martin & Wood for dette års jazzfestival med deres helt specielle crossover af bebop, funk, hiphop og you name it.
fortsæt med at læse




























