Efterhånden som koncerterne tynder ud, musikerne plejer deres vabler og presset på fadølshanerne aftager, kan man lørdag søge mod Carlsberg.
Her er der kl. 21.30 Classic Jazz Remixed på programmet som en passende afslutning på den enorme og ti dage lange musikfest, jazzfestivalen er.
LÆS GUIDE
Op på hesten: Ugen byder på koncerter med Trolle, Thundercat og SheridanDe to unge musikere Mike Sheridan og August Rosenbaum vil med hver deres baggrund sammen give en rundtur i jazzens univers og spille ud fra genrens store katalog af klassikere.
Sheridan med sin troldmandslignende kunnen udi elektroniske musik og Rosenbaum med sin skoling i jazzens tjeneste.
LÆS INTERVIEW
Rost pianist bruger præstationsangsten i musikkenDe to musikere har - udover at være særdeles erfarne optrædende trods deres unge alder - det tilfælles, at de begge er æstetikere, som gerne udfordrer grænserne mellem elektronisk musik, postrock, jazz og pop.
I øvrigt er de begge for nylig blevet udvalgt til at åbne det nystartede Red Bull Studie i København, og der er planer om, at Rosenbaum skal medvirke på Sheridans kommende album.
NB: Politiken beklager. Tidligere har det af artiklen fremgået, at koncerten foregik søndag 13. juli, men der skulle selvfølgelig have stået lørdag.
fortsæt med at læse


























