Ti minutter inde i symfonien begynder det, invasionstemaet. Omtrent uhørligt til en start. Venligt, ja nærmest idyllisk. Kun med en marchtromme og næsten lydløst knipsende strygere.
Om invasionstemaet så repræsenterer nazisterne, der som prikker i horisonten nærmer sig det daværende Leningrad for skånselsløst at belejre byen, eller om det er den af Stalinregimet påførte indre kunstneriske censur, der invaderer komponistens hjerte med sin banale melodiske forhånelse, er et åbent spørgsmål.




























