Lyt til artiklen
Der er noget på en gang ærligt og bevidst ufærdigt over Gidon Kremers skrællede violintone. Han vil bare ikke give sig den rendyrkede skønhed i vold, den musiker. Om det så skal koste en skåret kant her og en flosset frase både her og der.
Og når en tone stopper, jamen så stopper den bare. Ikke noget med at forklæde afslutningen som romantisk blid afsked. Ikke hos Kremer.
