Mahlers sidste fuldendte symfoni går meget igennem og får sagt farvel til meget, før sidste sats æstetiserer smerten og afskeden med livet. Men symfonien, der oven i købet har det skæbnesvangre nummer ni, er også en næsten halvanden time lang udfordring til ethvert orkester i form af et avanceret, fritskrabet stykke orkesterpolyfoni.
Fredag lykkedes dén side af sagen kun i stærkt begrænset omfang. Mens rumænske Cristian Mandeal, der nu er knyttet fast til Sjællænderne som gæstedirigent, afleverede sine flotte supermandbevægelser, knagede og peb det i orkesterfugerne. Så strittende og besværet har det sikkert også lydt, dengang Mahler forsøgte at få sine modernistisk-senromantiske mammutværker opført i samtiden. Med brede strøg Den ambitiøse firesatsede symfoni, der fredag stod på nodestativerne foran det udvidede, 90 mand store orkester i Tivoli, hørte Mahler vel at mærke aldrig opført. Han skrev den til fremtiden.
