Fordi man spiller afdøde Glenn Goulds repertoire, behøver man ikke ligne ham, og det gør ingen af pianisterne i Tivolis minifestival. Gould var en menneskesky neurotiker, en poserende narcissist og en højpandet intellektuel.
Rikke Sandbergs klaverspil har noget kernesundt, noget friluftsagtigt vitalt, sanseligt og ligefremt over sig. Glosen ’robust’ melder sig for at skildre hendes glædesfyldt uforfærdede gåpåmod, den elementære nydelse ved det klingende sammenstød mellem finger og strenge og også den ubekymrede lethed, hvormed hun f.eks. skøjtede hen over en momentan vildfarelse i couranten af Bachs franske suite i E-dur, som om intet var hændt. Og det var der jo så ikke.




























