Herre Gud, hvor det er kjønt! Det er ligesom glasklokker! Og se den lille strube, hvor den bruger sig! Jo, spirrevippen Norah Jones gør ganske som ’Nattergalen’ før hende »rigtignok lykke«. Det gjorde hun allerede, da hun i 2002 dukkede op ud af det blå med det flyvefærdige debutalbum ’Come Away With Me’, hvor et af de fine numre hed ’Nightingale’. Og hun gjorde det igen denne søndag aften i Falconer Teatret. Nattergalen Norah er ganske som H.C. Andersens nattergal det naturlige alternativ. Det rene kildevæld. Selve det kjønne inkarneret i et svalt omslag til øresneglen. Hvor nattergalen imponerede hoffet i Kina, har Norah Jones imponeret det moderne sidestykke til kejserens almægtige hof: det globale marked.
Succesens konsekvenser
Begge steder kan succes imidlertid være en tvetydig ting. Nattergalen i H.C. Andersens eventyr måtte opleve at blive skubbet til side af en kunstig konkurrent. I Norah Jones’ tilfælde er det kunstige snarere kommet med konsekvenserne af succesens overvældende størrelse.
Med de salgstal og det udseende må og skal hun funkle som en verdensstjerne. Hvilket slet ikke er så nemt, hvis man er mere blufærdig end udadvendt og måske inderst inde allerhelst bare ville sidde for sig selv og synge så kjønt i mørket uden for rampelyset.
