Haydns oratorium ’Skabelsen’ er svært at sluge. Det var det, da superbasbarytonen Thomas Quasthoff for ikke mange måneder siden sang det i Tivoli med Helmuth Rilling som kedelig dirigent, og det var det ved ugens Torsdagskoncert, hvor Thomas Dausgaard viste en anderledes energisk og profileret tilgang til Haydns noder. I en tid, hvor vi er mange, der slår korsets tegn for os ved tanken om intelligent design og antidarwinisme, skal man sidde dér i to timer og høre på skabelsesberetningen udpenslet dag for dag. Plus historien om Adam og Eva, mens alt stadig var idyl i paradisets have. »Og Gud så, det var godt«?
Lige til hjertekulen
Jo, musikalsk set var det godt. Rigtig godt, endda. Han sang for eksempel fremragende, den tyske tenor Werner Güra som ærkeenglen Uriel. Ikke bare smukt, men vedkommende. Ikke bare potent, men kompetent. Fokuseret og totalt overskudsramt. Lige til hjertekulen, hvad vokalkunst angår.
Men Haydns velordnede oplysningstid og al den her fundamentalistiske kristendom, det er altså lidt svært at sluge, når beretningen oven i købet afsluttes af en kvinde, der lydigt og dydigt siger »din vilje er min lov«, plirret troskyldigt-alvorligt op til den beskyttende ægtemand. Hun var ikke feminist, verdens første kvinde, hvis vi skal tro Haydn og hans samtid.
Disciplineret orkesterspil Radiosymfoniorkestret startede ikke helt fra Adam og Eva, men jeg så et par barokformede violinbuer, og med hammerklaver og vibratofri strygerklang kom Dausgaard og hans orkester godt rundt om de naivt fængende tekstmalerier i et værk, hvor vi minutiøst trækkes gennem skabelsen af brølende løver, alskens udspecificerede fugle, hvalfisk og blidt fnulrende snefnug.
